Smarthome

Ikea brygger på en ny trådløs lysdæmper

Ikea Rodret er dukket op i Ikeas app, men endnu ikke i butikken. Den minder om storebror Styrbar, men er rektangulær.

Ikea Rodret

Det lader til, at Trådfri-folket får endnu en trådløs lysdæmper at vælge mellem. Ikea Rodret er endnu ikke kommet til salg i butikkerne, men den er dukket op i den seneste opdatering af Ikea Home Smart app’en. Ikea skriver:

“Vi præsenterer den nye trådløse Rodret lysdæmper! Nu er det nemt for alle at bruge smartbelysning. Brug lysdæmperen til at tænde, slukke eller dæmpe op til 10 lyskilder med ét tryk., og opnå den perfekte belysning til enhver stemning”.

Inde i app’en er det også muligt at hente information om lysdæmperen. Her kan man blandt andet se, at Ikea Rodret får strøm fra et almindeligt AAA-batteri. Vores kon-kolleger fra svenske Teknikveckan har taget skærmbilleder fra app’en, som kan ses herunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikea Rodret
Skærmbilleder: Teknikveckan.

På trods af, at lysdæmperen nu advertiseres i app’en, har Ikea endnu ikke udgivet nogen informationer om hverken tilgængelighed eller pris.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.