×
Gadgets

Ikea Frekvens skal ’hackes’ via 3D-print

Teenage Engineeering, der har lavet Ikeas modulære lyd- og lysserie, Frekvens, har udsendt CAD-filerne til 3D-printede udvidelser af serien.

Svenske Teenage Engineerings Ikea-serie, Frekvens, der består af en række lyd- og lysprodukter, kommer i varehusene i morgen – og nu vil svenskerne hjælpe kunderne med at ’hacke’ produkterne, så du kan tilpasse dem og ændre til til dine egne behov.

Teenage Engineering har en bunke forslag til, hvordan produkterne kan “forbedres” og har også udsendt gratis CAD-filer, så man kan 3D-printe sine egne udvidelser til serien. Eksempelvis kan en spot omdannes til en kanon eller en højttaler udstyres med drinkholder, som på billedet ovenfor.

Ligesom Frekvens selv har de 3D-printede udvidelser et klodset og firkantet udtryk, så stilen holdes.

Frekvens er en særkollektion hvor forskellige moduler kan kombineres til lysende, retro lydsystemer. Udover højtalere og lamper med LED eller spotlight indgår også vandafvisende pudebetræk og modulære borde, der let kan stables før natmaden tages frem.

– Normalt har vi fokus på mere nicheprægede produkter, men vores samarbejde med Ikea betyder, at vi når ud til et bredere publikum end nogensinde før. Jeg håber, at Frekvens kan forbinde folk med musik, lys og glæde, fordi vi skaber en bedre verden, når vi bringes tættere sammen, siger Jesper Kouthoofd, Head of design og stifter af teenage engineering.

Du kan læse Ikeas beskrivelse af Frekvens og se alle produkterne her og 3D-filerne fra Teenage Enginering kan hentes her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.