Kina sætter dato på solid state i stor skala

Derfor er solid state så interessant

Solid state har i årevis været udråbt som et af de potentielt store teknologiske spring for elbiler. Hvor traditionelle lithium-ion-batterier benytter en flydende eller gelbaseret elektrolyt mellem elektroderne, bruger et solid state-batteri en fast elektrolyt. I teorien åbner det blandt andet mulighed for højere energitæthed og bedre sikkerhed.

For bilkøberen kan det på sigt betyde elbiler med længere rækkevidde uden nødvendigvis at slæbe rundt på et større batteri – eller mindre og lettere batterier med samme rækkevidde som i dag.

Men der er stadig et stykke fra laboratoriet til millioner af billige elbiler. Udfordringen er ikke alene at få teknologien til at fungere, men at producere cellerne hurtigt, stabilt og billigt nok i enorme mængder. Det er præcis den del, Kina nu vil sætte ekstra fart på. Den officielle plan nævner direkte, at landet vil accelerere de teknologiske gennembrud, der er nødvendige for industriel produktion af fulde solid state-batterier.

Batterier skal klare 15.000 opladninger

Kineserne satser dog langt fra hele butikken på solid state. Dagens lithiumbatterier skal også blive markant bedre. Et af de mere opsigtsvækkende mål er batterier med lang levetid, som skal kunne klare op mod 15.000 ladecyklusser i 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er langt mere, end en almindelig elbil normalt vil få brug for gennem sin levetid. Til gengæld er ekstremt mange cyklusser interessante i blandt andet stationære batterilagre, hvor batteriet kan blive ladet op og afladet dag efter dag.

Kina er allerede nået langt. Ifølge det kinesiske industriministerium har masseproducerede battericeller nu passeret en energitæthed på 300 Wh/kg, mens de mest langtidsholdbare batterityper har rundet 12.000 cyklusser.

Mere end bare lithium

Planen favner desuden langt bredere end de batterier, vi finder i langt de fleste elbiler i dag. Kina vil udvikle nye elektrodematerialer og elektrolytter og samtidig styrke teknologier som natrium-ion- og flowbatterier. Lithium-ion skal fortsat være fundamentet, men andre batterikemier skal spille en større rolle, hvor deres egenskaber giver mening.

For elbiler peger myndighederne specifikt på bedre sikkerhed og bedre egenskaber under forskellige klimaforhold. Det sidste er ikke uvæsentligt: Kulde er stadig en af de store udfordringer for både rækkevidde og ladehastighed i moderne elbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig skal selve produktionen blive mere præcis. Hos de førende batteriproducenter er ambitionen, at fejlprocenten i 2030 skal ned på et niveau målt i få dele per milliard.

Kina vil holde fast i batteriforspringet

Der er med andre ord betydeligt mere på spil end lidt ekstra rækkevidde i den næste generation af kinesiske elbiler. Batterier bliver centrale i alt fra biler og energilagre til robotter, elektronik, droner og elektriske luftfartøjer. Og Kina har allerede opbygget en industri i en størrelsesorden, som resten af verden har svært ved at matche.

I perioden 2021 til 2025 passerede produktionsværdien i den kinesiske industri for såkaldte nye batterier én billion yuan – omtrent 149 milliarder dollar.

Den nye plan indeholder i alt 19 indsatsområder og handler derfor lige så meget om industripolitik som om ny batterikemi. Produktion, standarder, genanvendelse, patenter og sporing gennem hele batteriets levetid skal forbedres samtidig med selve teknologien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For danske elbilkøbere er det mest interessante dog 2030-målet. Kina lover ikke, at solid state-batteriet til den tid sidder i enhver billig familiebil. Men verdens største batterination har nu officielt gjort det til et mål at løfte teknologien ud af forsøgsstadiet og ind i industriel skala. Lykkes det, kan næste store batterispring komme hurtigere, end mange havde regnet med.