Der er taget endnu et, lille, skridt på vejen mod solid state-batterier. Nu har forskere nemlig fundet ud af, hvorfor teknologien stadig knækker indefra. En af årsagerne er et problem, der lyder næsten absurd: Blødt lithium kan ødelægge hård keramik.
Under opladning kan der dannes mikroskopiske lithiumstrukturer, såkaldte dendritter, som vokser ind i den faste elektrolyt. Når de bryder igennem materialet, kan batteriet kortslutte indefra.
Det store spørgsmål har været, hvordan et blødt metal overhovedet kan sprænge et langt hårdere keramisk materiale. Forskere fra Max Planck Institute for Sustainable Materials mener nu, at de har fundet svaret.
Artiklen fortsætter efter annoncen

