GadgetsTophistorie

LEGO CON 2022 slår dørene op til juni

For andet år i træk inviteres alle til LEGO CON, hvor der præsenteres nyheder og afsløres eksklusive smugkig bag kulisserne.

Er man fan af LEGO, så bør man allerede nu sætte kryds i kalenderen den 18. juni klokken 18 hvor LEGO CON 2022 løber af stablen.

Her vil LEGO løfte sløret for nye sæt samt et indblik i arbejdet bag kulisserne. Eventet fandt første gang sted sidste år og hos lego.dk kan du få et sammendrag af hvad der fandt sted dengang.

LEGO CON 2022 – den officielle trailer

Showet bliver livestreamet på LEGOs YouTube-kanal, hvor der vil blive sendt fra LEGO House i Billund. Det forventes at begivenheden varer knap to timer. Til at fordrive ventetiden den næste måned vil LEGO tilbyde aktiviteter for børn og barnlige sjæle i deres LEGO Life-app, som kan hentes til iOS og Android.

Læs også: Optimus Prime til tjeneste i LEGO

Der er ikke afsløret hvilke nyheder der kan forventes til årets event. Men LEGO teaser for nyt fra LEGO Minecraft, LEGO Harry Potter og LEGO Star Wars og meget mere.

Hvis rygterne taler sandt, så kan vi formentligt også se afsløringen af årets superbil i LEGO Technic, som skulle blive Ferrari Daytona SP3. Sættet skulle bestå af hele 3.776 klodser.

Foto: Ferrari Daytona SP3

Hvis du ikke vil gå glip af information om LEGO CON 2022, så kan du tilmelde dig nyhedsbrevet hos LEGO.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.