Der findes store LEGO-sæt. Og så findes der den nye LEGO Star Wars Executor Super Star Destroyer. Den nye Ultimate Collector Series-model består af hele 6.130 dele og bliver over 136 centimeter lang, 50 centimeter bred og 20 centimeter høj. Dermed er det den længste klodsbyggede Star Wars-model, LEGO nogensinde har lavet.
Til sammenligning er LEGO’s enorme Titanic 135 centimeter lang. Darth Vaders flagskib slår altså det berømte passagerskib på længden – ganske vist kun med omkring en centimeter.
En lille Millennium Falcon viser størrelsen

Executor er Vaders personlige flagskib fra The Empire Strikes Back, og LEGO har gjort en del ud af at illustrere, hvor voldsomt stort skibet skal forestille at være. På standen sidder derfor en almindelig Star Destroyer bygget i samme skala, mens Millennium Falcon er reduceret til en nærmest komisk lille detalje på en enkelt rund LEGO-plade.
Artiklen fortsætter efter annoncen



