Elektronik

Denne Lego-klods har sensorer og højttaler

Lego har udstyret sin klassiske klods med sensorer og højttaler. Star Wars er først i køen til at få en Lego Smart Play-oplevelse.

Lego Smart Play

CES 2026: Lego har brugt adskillige skud i bøssen på at forene sine populære klodser med den digitale verden – men har aldrig rigtig haft held med det. Nu har de droppet skærmen, men beholdt teknologien. Lego Smart Play er et nyt system, der gør byggeklodserne interaktive på en måde, vi ikke har set før – hvor modeller reagerer på lyd, lys og bevægelse. Og det hele sker uden apps, tablets eller skærme.

Nyheden blev afsløret på CES 2026, hvor de præsenterede en ny såkaldt Smart Brick. Det er en specialudviklet Lego-klods fyldt med bevægelses-sensorer, højttaler og trådløs opladning – og den er lille nok til at passe ind i helt almindelige Lego-byggerier.

Systemet består af tre elementer: Smart Brick’en, særlige Smart Minifigures og små Smart Tags, der bygges ind i modellerne. Sammen gør de det muligt, at et rumskib kan “vågne”, når det flyttes, eller at en figur reagerer, når den sættes i et cockpit eller på en bestemt plade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klodserne kan nu registrere bevægelse, lys og berøring – og svare igen med lydeffekter, musik og reaktioner.

Det starter i en galakse langt, langt væk

Lego vælger at lancere Smart Play med et univers, de ved, mange børn (og voksne) elsker: Star Wars. De første tre Smart Play-sæt er alle hentet fra Star Wars-universet og gør klassiske rumslag og scener mere levende med motorlyde, laserskud og ikonisk musik.

Blandt sættene finder man Luke Skywalkers X-wing, Darth Vaders TIE-Fighter og en større pakke med tronsalen fra Return of the Jedi. Når figurerne bevæges, eller skibene “flyver”, reagerer modellerne med lyd og effekter – direkte fra klodserne selv.

De nye elementer er fuldt kompatible med eksisterende Lego-klodser, så gamle samlinger stadig kan bruges – bare med nye, interaktive muligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Det betyder også, at teknologien kan vokse over tid. Lego har allerede meldt ud, at Smart Play bliver en platform, der løbende udvides med nye sæt og funktioner.

De første Lego Smart Play-sæt kan forudbestilles fra 9. januar og lander i butikkerne 1. marts 2026.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.