GadgetsTophistorie

Lego lancerer ‘pixel-kunst’ til væggen

Nu kan du bygge Lego-kunst til med Star Wars-fiugurer, Marvel, The Beatles og Marilyn Monroe til at hænge op på væggen i stuen.

Lego udforsker ofte nye veje og den nye serie af Lego Art er en af dem; primært henvendt til ‘voksne’ gør serien det muligt at bygge portrætter af figurer fra populærkulturen med Legoklodser – en form for pixel-kunst til at hænge på væggen.

Til at begynde med er der fire sæt i serien; Andy Warhols Marilyn Monroe, The Beatles, Iron Man og Star Wars The Sith, der gør det muligt at bygge Darth Vader, Darth Maul og Kylo Ren. Både Iron Man og The Sith består af tre kvadratiske portrætter, men de kan samles til et “megaportræt” af enten Iron Man eller Darth Vader. Men så skal man (naturligvis) købe tre udgaver af sættet.

 

Baggrunden for at lave Lego Art er, ifølge en pressemeddelelse, at 73 procent af voksne personer ofte leder nye måder, de kan slappe af på. Lego Art er en form for puslespil – og Lego har sideløbende skabt en podcast med en lydside, der kan lyttes til, mens man bygger portrætterne.

Lego Art-serien kommer i butikkerne den 1. august – og hver pakke koster den nette sum af 1.099 kroner. Vil du have alle fire Beatles på væggen, alle fire varianter af Warhols Marilyn eller de store udgaver af Darth Vader eller Iron Man kan det altså hurtigt blive en smådyr fornøjelse.

 

Her er et par billeder af ‘kunstværkerne’ – klik for større udgaver:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.