Blot 295 elektriske Lexus-modeller kører rundt på de danske veje. Måske er det derfor, at japanerne nu forsøger sig med et greb, som har givet succes hos både søstermærket Toyota og Tesla: 0 procent i rente ved køb af en fabriksny bil. I Lexus’ tilfælde handler det om den spritnye RZ, der har fået en større batteripakke på 77 kWh og en rækkevidde på op til 559 kilometer.
Men i modsætning til Tesla, der tilbyder fast rente, er tilbuddet fra Lexus baseret på variabel rente. Det er værd at bemærke, for prisen kan derfor ende med at blive en helt anden, end man regnede med, da aftalen blev indgået.
Lexus forsøger med andre ord at give sin elektriske satsning et skub. RZ var mærkets første elbil udviklet fra bunden som elbil, og nu kommer modellen i en opdateret udgave med større batteri, længere rækkevidde og mulighed for det opsigtsvækkende fly-inspirerede rat, som allerede har vakt en del opmærksomhed.
Artiklen fortsætter efter annoncen

