Faro, Portugal: Når den nye udgave af Lexus RZ rammer de danske veje i starten af 2026, bliver det ikke kun med mere motorkraft og længere rækkevidde. Den japanske bilproducent tager nemlig et opsigtsvækkende skridt og udstyrer topmodellen med en virtuel manuel gearkasse – komplet med motorlyd og omdrejningstæller.
Formålet? At give elbilister en mere involverende køreoplevelse, som man ellers normalt forbinder med klassiske benzinbiler. Et greb, som Hyundai allerede har fået stor ros for i deres Ioniq 5 N.
iNPUT er i disse dage i Faro, Portugal, for at prøvekøre den nye Lexus RZ. Men om grebet også lykkes for Toyotas luksusbrand må vi vente med at fortælle, der er nemlig forbud mod at skrive om selve køreoplevelsen indtil den 9. juli.
Artiklen fortsætter efter annoncen




