×
Fremtidens HjemTophistorie

Med den nye Google Home app kan du organisere favoritter

Google gør det væsentlig nemmere at navigere rundt mellem enhederne i den nye udgave af Google Home app'en.

Google har igennem længere tid forberedt en større opdatering af Google Home app’en. Den nye udgave er i offentlig beta og den bliver ved at få nye funktioner. Senest har Google tilføjet muligheden for at sortere i favoritenheder, så de er hurtigere at tilgå via en ny Favoritter-åbningsskærm.

En forbedring, der vil gøre det markant nemmere at betjene de enheder, man bruger oftest. I særdeleshed, hvis man har mange enheder på det intelligente hjem. I den ældre version af app’en endte alt i én lang række, hvilket kunne være frustrerende, når indstillinger skulle ændres på ofte brugte produkter.

Rækkefølgen af ​​rummene er dog som den er, altså i alfabetisk rækkefølge og ikke som brugeren måske foretrækker – i en mere logisk rækkefølge, alt efter hvordan boligen ser ud.

Google Home

Som det ses på billedet herover, har den nye Google Home app fået flere faneblade. Ud over Favoritter er der også en ‘hel side’ til Enheder og til Automatiseringer.

Google har naturligvis oprettet en side, hvor man kan læse om alle forbedringerne i den nye app – den finder du her.

Det kræver invitation at få lov at teste den offentlige beta. Men det er muligt at bede om en invitation, direkte fra app’en. Tryk på Indstillinger og herefter Offentligt preview. Herfra kan du anmode om invitation.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.