Det er kun få dage siden, at Mercedes-Benz CLA kunne smykke sig med titlen Årets Bil 2026 i Europa. Nu rammes modellen af en alvorlig tilbagekaldelse. Ifølge de tyske myndigheder er der konstateret en fejl i bilens 48-volt ledningsnet, som ikke er monteret korrekt fra fabrikken. Fejlen kan føre til varmeudvikling – og i værste fald brand.
Samtidig er beskyttelsen mod berøring ikke garanteret, hvilket betyder, at der også er risiko for elektrisk stød. Tilbagekaldelsen omfatter 1.682 biler produceret mellem 17. november og 19. december 2025.
Myndigheder overvåger sagen
Tilbagekaldelsen overvåges af den tyske færdselsmyndighed Kraftfahrt-Bundesamt, som har registreret sagen under et officielt tilbagekaldelsesnummer (søg efter: 1595005). Mercedes-Benz har selv oprettet en intern sag og oplyser, at berørte biler vil blive indkaldt til kontrol.
Artiklen fortsætter efter annoncen

