Mercedes skruer ned for prisen – og batteriet – på ny CLA

Nu kan du få den nye Mercedes CLA med 800 volt teknologi og 531 kilometers rækkevidde for 380.000 kroner.

Da Mercedes i foråret trak klædet af sin helt nye elektriske CLA, var det tydeligt, at tyskerne ville tage kampen op med Tesla og Polestar. Og selv om den, objektivt set, blev sendt på vejene med en skarp pris, har Mercedes nu lanceret en billigere variant, der skal gøre det lettere at blive elbilsejer med stjerne på køleren.

Den nye Mercedes CLA 200 with EQ technology får et mindre 58 kWh-batteri og en baghjulstrukket motor på 165 kW (224 hk). 0-100 km/t klares på 7,5 sekunder, og rækkevidden lander på 531 WLTP-kilometer – omtrent det samme som Teslas Model 3 Standard.

 

Til gengæld falder prisen markant: 379.499 kroner, hvilket gør CLA 200 til den hidtil mest overkommelige el-CLA.

Sammenlignet med den dyrere 250+, som har et 85 kWh-batteri og 778 kilometers rækkevidde, er der tydelige forskelle. Men den nye variant har faktisk en hurtigere ladeprofil – 10 til 80 procent på blot 20 minutter, mod 22 minutter i den store udgave.

 

Ligesom de øvrige CLA’er understøtter 200-modellen kun 800-voltsladere, men Mercedes har allerede bekræftet, at en version med både 400- og 800-volts-teknologi er på vej til foråret.

Mercedes CLA200250+
Batteri58 kWh85 kWh
Rækkevidde531 km792 km
Motor224 hk272 hk
Moment335 Nm335 Nm
Acceleration 0-100km/t7,5 sek.6,7 sek.
Ladeeffekt (AC/DC)11 kW / 200 kW11 kW / 320 kW
Ladetid 10-80 procent20 min.22 min.
Tilladt anhængerlast1.500 kilo1.500 kilo
Pris379.499 kr.427.991 kr.

Den nye variant fås i tre designlinjer; Progressive som standard, samt AMG (24.984 kr.) og AMG Plus (43.559 kr.). De to sidstnævnte

 

Den billigere CLA 200 gør altså ikke kun elbilen mere realistisk for flere danske bilister – den viser også, at Mercedes er villig til at spille på pris for at få fodfæste i det konkurrenceprægede mellemklassemarked.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.