MG skruer nu op for priskrigen på de små elbiler. Den nye MG4 Urban er landet hos de danske forhandlere, og med en startpris på 174.999 kroner bliver den et af de mest aggressive bud på en elektrisk hverdagsbil lige nu.
På papiret er der tale om en bybil. I virkeligheden er MG4 Urban noget større end den betegnelse antyder. Den måler 4,4 meter i længden, har plads til fem personer og et bagagerum på op til 480 liter, hvis man tæller det ekstra rum under gulvet med. Det gør den væsentligt mere praktisk end mange af de elbiler, den prismæssigt kommer til at slås med.
Den billigste udgave, Comfort Standard Range, får et 43 kWh LFP-batteri og en rækkevidde på op til 325 kilometer efter WLTP-normen. Den kan lynlade fra 10 til 80 procent på 28 minutter og koster fra 174.999 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen



