×
GadgetsTophistorie

Microsoft opdaterer sin letteste og billigste laptop

Surface Laptop Go 2, der er Microsofts alternativ til Chromebook og MacBook Air, har fået ny indmad og nye farver.

Rygterne var løbet i forvejen. I dag har Microsoft officielt lanceret en opfølger til den to år gamle Surface Laptop Go. Visuelt adskiller Surface Laptop Go 2 sig ikke voldsomt fra forgængeren, men den har fået både 11.-generations Intel Core i5-processor og Windows 11.

Computeren har også fået bedre HD-kamera til videomøder – og så fås den nu i fire forskellige farver. Sage er den nye tilføjelse.

Ligesom forgængeren er der tale om en både mindre, lettere og mere blodfattig bærbar computer. Men det er også den billigste Surface-bærbare. Vægten er på 1,1 kilo, så Surface Laptop Go 2 er lettere end MacBook Air (1,29 kilo).

Den danske pris på den nye computer er endnu ikke offentliggjort, men i USA er startprisen på 599 dollars. Det er 50 dollars mere end forgængeren, der herhjemme koster 5.229 kroner. Mon ikke den danske pris på 2’eren dermed kommer op i nærheden af 6.000 kroner?

Til sammenligning starter prisen på en MacBook Air med M1-processor ved 8.755 kroner.

Surface Laptop Go 2 fås I farverne Platinum, Sage, Sandstone og Ice Blue.

Microsoft Surface Laptop Go 2 kan forudbestilles fra Surface-hjemmesiden fra og med i dag. Microsoft begynder leveringerne den 7. juni, loves det.

Herunder maskinens specifikationer:

OperativsystemWindows 11 Home / Pro
Vægt1,127 kilo
Skærm12,4 tommer trykfølsom PixelSense, 1.536 x 1.024 pixel
ProcessorQuad-core 11th Gen Intel Core i5 (1135G7)
GrafikIntel Iris Xe (integreret)
Hukommelse4/8/16 gigabyte LPDDR4x RAM
Lagerplads128/256 gigabyte SSD
BatteriOp til 13,5 timers typisk brug
Kamera720p HD f/2.0 webkamera i skærmen
TilslutningerWi-Fi 6, 802.11x, Bluetooth 5.1, 1 x USB-C, 1 x USB-A, 3,5 mm jackstik, 1 x Surface Connect-stik.
Pris599 dollars (4.171 kroner uden moms og afgifter)
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.