Tesla har nu officielt lanceret Model YL – en udvidet udgave af den normale Y, men altså med seks sæder – på det kinesiske marked. Prisen starter ved 339.000 kinesiske yuan, hvilket svarer til cirka 47.000 dollars eller omkring 320.000 danske kroner efter dagens kurs.
Efter masser af rygter er modellen nu tilgængelig i Teslas online konfigurator i Kina, og sammen med lanceringen har Tesla offentliggjort både pris og rækkevidde. Model YL er cirka 180 mm længere end den nuværende Model Y, 24 mm højere og har en 150 mm længere akselafstand. Det ekstra pladsudbud gør det muligt at montere en tredje sæderække og dermed skabe plads til i alt seks personer.

På trods af sin større størrelse er Model YL opgivet til en rækkevidde på 751 kilometer målt efter den kinesiske CLTC-standard, hvilket er på niveau med rækkevidden i en normal Long Range. Tesla fortæller, at rækkevidden bevares gennem et større batteri. (Som vi dog ikke ved, hvad kapaciteten er – det slipper formentlig først ud når bilen kommer ud i virkeligheden.)
Artiklen fortsætter efter annoncen

