Nej, du slipper ikke for sporing ved at afvise cookies

Du kender rutinen. Du åbner en hjemmeside. En cookie-boks blokerer halvdelen af skærmen. Du trykker “afvis alle” og føler dig et kort øjeblik lidt mere anonym. Det er du bare ikke nødvendigvis.

Cookie-bannere har givet os et digitalt ritual, hvor vi kan sige nej tak til reklamecookies, analyseværktøjer og alt det andet, der gemmer sig bag de irriterende knapper. Men knappen stopper ikke automatisk al sporing. Den stopper i bedste fald en del af den mest synlige sporing. For internettet har for længst fundet andre måder at genkende dig på.

Cookies var kun begyndelsen

I mange år var cookies den store skurk. Små tekstfiler i browseren, som kunne bruges til at huske, hvem du var, hvilke sider du besøgte, og hvilke produkter du havde kigget på. Derfor fik vi cookie-bannere. Og derfor lærte vi at trykke “afvis alle”.

Men reklamebranchen står sjældent stille, bare fordi brugerne får en nej-knap. I dag kan sporing også ske via login, app-data, pixels, annonce-id’er, server-side tracking og det, der kaldes browserfingerprinting.

Den franske datatilsynsmyndighed CNIL beskriver fingerprinting som en metode, der kan “identificere en bruger unikt” ved hjælp af tekniske oplysninger om browseren eller enheden. Det kan blandt andet være skærmstørrelse, styresystem og andre detaljer, som din browser afslører, når du besøger en hjemmeside.

Du har altså ikke nødvendigvis lukket døren. Du har bare sagt nej til én type nøgle.

Din browser slad­rer om dig

Browserfingerprinting er en af de mere ubehagelige metoder, fordi den ikke kræver, at der gemmes en cookie på din computer eller mobil. I stedet kigger hjemmesiden på kombinationen af oplysninger om din enhed: browser-version, sprog, tidszone, skærmopløsning, grafikhardware, skrifttyper og andre tekniske detaljer. Hver oplysning virker uskyldig. Tilsammen kan de danne et digitalt fingeraftryk.

Electronic Frontier Foundation har beskrevet problemet ret præcist: “Browser fingerprinting can be used to track users just as cookies do, but using much more subtle and hard-to-control techniques”. Oversat til almindeligt dansk: Selv uden cookies kan din browser i nogle tilfælde være genkendelig nok til, at du kan følges rundt på nettet.

Mozilla, der står bag Firefox, advarer på samme måde om, at fingerprinting kan foregå i baggrunden og stadig bruges, selv om du rydder cookies eller browser privat. 

Pixels kan se mere, end du tror

Så er der tracking pixels. De lyder små og harmløse, men navnet snyder. En pixel er ikke nødvendigvis bare et lille usynligt billede. I moderne tracking kan det være kode, der registrerer, hvad du gør på en side eller i en mail. Hvad du klikker på. Hvilke sider du besøger. Hvilke varer du kigger på. I nogle tilfælde også hvad du begynder at indtaste i en formular.

Den amerikanske forbruger- og konkurrencemyndighed FTC har advaret om, at tracking pixels kan være skjult for brugeren og “track and send all sorts of personal data”. Myndigheden nævner blandt andet data om, hvordan brugeren interagerer med en hjemmeside, konkrete køb og oplysninger indtastet i formularer. 

Det er præcis derfor, “afvis cookies” ikke er en magisk usynlighedskappe. En hjemmeside kan stadig bruge andre teknologier til at måle, analysere og sende data videre.

Apps er endnu værre

På mobilen bliver billedet endnu mere rodet. Her foregår meget af sporingen slet ikke i browseren, men inde i apps. En vejr-app, shopping-app, spil-app eller social app kan indsamle data om brug, enhed, lokation, klik, køb og annonceinteraktioner.

Apple har selv gjort app-sporing til et stort tema med sine såkaldte Privacy Nutrition Labels, der skal vise, hvordan apps håndterer data. Apple skriver, at mærkningen er lavet for at hjælpe brugerne med at forstå, hvordan apps håndterer deres data. 

Det siger noget om problemet: Sporingen er ikke længere kun noget, der sker i en browser med cookies. Den er flyttet ind i hele økosystemet af apps, login, annonceplatforme og datapartnere. Du kan derfor godt trykke “afvis cookies” på en hjemmeside og stadig være en del af reklamemaskinen fem minutter senere i en app.

Serveren kan også sende sporene videre

En anden grund til, at cookie-knappen ikke løser alt, er server-side tracking. Tidligere foregik meget tracking direkte i browseren. I dag kan mere af arbejdet flyttes over på virksomhedens egne servere. Når du klikker, søger, køber eller logger ind, kan oplysninger behandles og sendes videre fra server til server.

For dig ser det ud som almindelig brug af en hjemmeside. Bag kulissen kan dine handlinger stadig blive målt og koblet sammen med andre data.

Det er også derfor, reklamer kan føles så uhyggeligt præcise, selv når du synes, du har gjort det rigtige. Du har afvist cookies. Men du har måske stadig været logget ind. Du har måske klikket på et link fra et nyhedsbrev. Du har måske brugt samme mailadresse flere steder. Eller du har måske afsløret nok tekniske signaler til, at systemerne kan genkende dig alligevel.

“Afvis alle” er stadig bedre end ingenting

Det betyder ikke, at du lige så godt kan give op. Det er stadig bedre at trykke “afvis alle” end ukritisk at acceptere alt. Det kan begrænse reklamecookies, reducere noget tracking og tvinge hjemmesider til at respektere et tydeligere samtykkevalg. Men det gør dig ikke anonym. Det sletter ikke din digitale profil. Og det stopper ikke alle de andre metoder, der bruges til at følge brugere rundt på nettet.

Vil du faktisk begrænse sporingen, kræver det flere lag: Brug en browser med stærkere tracking-beskyttelse. Begræns app-tilladelser. Slå personlig annoncering fra, hvor det er muligt. Ryd op i gamle apps. Brug privatlivsindstillingerne på mobilen. Og tænk over, hvor ofte du logger ind med samme konto overalt.

Cookie-consent har gjort internettet mere besværligt. Ikke nødvendigvis meget mere privat. Så nej: Du slipper ikke for sporing ved at afvise cookies. Du slipper bare for den del af sporingen, der stadig gider spørge først.