Mobile World Congress 2023 er skudt i gang i Barcelona og HMD Global har benyttet lejligheden til at præsentere en ny Nokia-telefon, der lever op til en af tidens trends. Nemlig bæredygtighed. Nokia G22 er bygget, så ejerne selv kan reparere den, ligesom man selv kan udskifte blandt andet skærm og batteri.
Oplagt som den første mobiltelefon til husets yngste beboer, der endnu ikke har lært, hvor skrøbelig elektronikken er.
Den nye smartphone kommer også med en bagside af 100 procent genbrugsplastik. Den har desuden OZO Playback, der leverer forbedret bas og klarere lyd og et 50MP kamera. Dertil vil der være adgang til to Android OS-versioner, tre års månedlige sikkerhedsopdateringer og forlænget tre års garanti.
Artiklen fortsætter efter annoncen


