Du kender sikkert situationen. Batteriprocenten er faretruende lav, og der er stadig et stykke vej til den nærmeste ladestander. Men hvor nervøs skal du egentlig være, når elbilen melder, at der er nul kilometer tilbage? Måske slet ikke så nervøs, som du tror. Eller måske skal du begynde at lede efter telefonnummeret til vejhjælpen med det samme.
En omfattende europæisk test af 15 elbiler viser nemlig, at der kan være overraskende meget strøm gemt i batteriet, selv når instrumenteringen har opgivet ævred. Men forskellen mellem bilerne er enorm. I den ene ende af feltet fortsatte en elbil hele 32 kilometer efter advarslen om tomt batteri. I den anden ende var festen slut efter bare én kilometer.
Kinesisk elbil overrasker stort
Det er den europæiske bilorganisation AUTOBEST, der har undersøgt elbilernes skjulte reserver i den årlige EcoBest Challenge 2026. Og resultatet er lidt af en overraskelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen


