Forleden blev journalister fra Norge inviteret på besøg på landets første giga-batterifabrik, som virksomheden Morrow står bag. Årsagen var at vise fabrikken frem, inden den åbnes – og at gøde jorden for milliardstøtte fra den norske regering.
Ved fuld kapacitet kan fabrikken producere op til syv battericeller i minuttet og selskabets første celler vil være af typen LFP. Altså de såkaldte jern-fosfat-batterier, der ikke indeholder det kritiske råstof kobolt.
Morrow har blandt andet indgået en aftale om at levere 5,5 GWh LFP batterier over syv år til virksomheden Nordic Batteries. De første batterier vil blive leveret mod slutningen af 2024.
Fabrikken skal være en vigtig brik i Norges omstilling fra olieøkonomi til en vedvarende økonomi. Derfor håber Morrow at få 1,5 milliarder NOK fra den nye statslånordning, der med stor sandsynligvis præsenteres tirsdag.
– Det er af meget stor betydning at tage denne virksomhed fremad. Det vil også give tryghed for både kunder og nye investorer, som vil se, at Morrow er en virksomhed, der er værd at investere i, siger CEO i Morrow, Lars Christian Bacher, til NRK.
Den nye finansieringsordning for grønne erhverv er kommet i stand efter efter en finanslovsaftale mellem Socialistisk Venstreparti (SV) og den norske regering.
SVs miljøpolitiske ordfører, Lars Haltbrekken, kalder fabrikken historisk:
– Jeg er meget imponeret. Det er trods alt ikke mange år siden, man ville investere, og nu er produktionen snart i gang. Det betyder så, at vi får produceret batterier, som vi kan bruge i husholdningerne til at opbevare solenergi, siger han til NRK.
Også Sverige har fokus på batterier. Fabrikken Northvolt Ett har allerede gang i produktionen, mens Northvolt og Volvo er i fuld gang med at bygge en batterifabrik i Göteborg.