×
ElbilerTophistorie

Norlys reducerer prisen på offentlig opladning

Norlys har sænket priserne på offentlig opladning. Afhængig af ladestanderen kan man spare op til 1,5 kroner per kilowatt.

Der er godt nyt fra Norlys til elbilister. Fremover bliver det nemlig markant billigere at svinge forbi en ladestander fra elkoncernen, hvis bilen skal lades.

På destinationsladere, op til 22 kW, falder prisen med knap 1,5,- krone, så bliver bliver 2,49,- kroner per kilowatt. Det gælder også de mange tusinde ladere, som Norlys har opsat på baggrund af kommunale udbud af ladestandere.

“Vi vil gerne have endnu flere til at lade hos Norlys, og prisen spiller helt naturligt en stor rolle for, hvor du som elbilejer vælger at sætte bilen til opladning. Derfor sænker vi nu prisen, hvilket også gør det endnu mere attraktivt for danskerne at skifte fossilbilen ud med en elbil,” siger Ellen Trolle, direktør i Norlys’ ladestanderforretning.

På lynladerne (+100 kW) falder prisen med 0,5 kroner og ender på 3,49,- kroner per kilowatt.

Prisforskellen mellem lyn- og destinationsladere, er helt naturlig fortæller Norlys.

“Når du lynlader, vil du gerne kunne komme hurtigt videre, og den bekvemmelighed koster lidt mere, end hvis du har bedre tid. Derudover er der mange danskere, der ikke mulighed for at få opsat deres egen lader, men som måske har en almindelig 22 kWh ladestander i nabolaget, og vi vil også gerne gøre elbilen til en økonomisk attraktiv transportform for dem,” siger Ellen Trolle.

Nye priser på opladning hos Norlys
Normale ladestandere (op til 22 kW)2,49 kroner per kilowatt (før 3,95 kr/kWh)
Lynladestandere (+100 kW)3,49 kroner per kilowatt (før 3,95 kr/kWh)

De nye priser vil kun være gældende for de ladestandere, som Norlys selv driver. De der administreres af for eksempel erhverv er ikke med.

Kilde
Pressemeddelelse
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.