Er det en mælkekarton med hank? Et indkøbsnet til hipstere? Nej, det er en ny trådløs højttaler fra Nothing, eller rettere fra CMF, der er Nothings mere prisvenlige mærke. Nothing, har aldrig været bange for at skille sig ud. Og med den nye CMF Speaker M har designerne tilsyneladende fået helt frie hænder.
Resultatet er en transportabel Bluetooth-højttaler, der ligner noget, man kunne finde på hylderne i et særligt trendy supermarked. Den har kantede former, et indbygget bærehåndtag og en stor drejeknap, der styrer musikken. Og så kommer den i fire farver: hvid, mørkegrå, orange og turkis.
Men det er ikke kun designet, der skal lokke. Til en dansk pris på 649 kroner forsøger CMF at pakke overraskende meget lyd og teknologi ind i den særprægede indpakning.
Artiklen fortsætter efter annoncen



