Nu kan Android forstå iMessage-reaktioner

Google har langt om længe fået "oversat" reaktionerne fra iMessage på iPhone, så ikonerne kan ses i Google Messages.

I en tid, hvor det meste er muligt, virker det temmelig arkaisk, at Apples iMessage og Google Messages ikke kan tale sammen. Hidtil har Android-brugere modtaget reaktioner fra iMessage som ren tekst. Men ikke længere. I den seneste beta-udgave af Messages, taler den pænt med iPhones ditto.

Det betyder, at du slipper for skøre tekstbeskeder som “Jens Pedersen: Liked ‘Vil du med i biografen?”. Fremover vises der en emoji i stedet, præcis som iMessage-modtageren mente det, da reaktionen blev sendt.

 

Nå, ja, ikke præcis. Google har nemlig oversat reaktionerne. “Synes godt om” og “synes ikke om” vises godt nok som henholdsvis tommelfinger op og ned. Men de øvrige er anderledes, man kan vel kalde det en dialekt …

  • “Elsker”, et hjerte på iOS, er “smilende ansigt med hjerteøjne”-emoji på Android.
  • “Spørgsmålstegn”, et spørgsmålstegn på iOS, er “Thinking Face”-emojien på Android.
  • “Udråbstegn”, et udråbstegn på iOS, er “Ansigt med åben mund”-emoji på Android.
  • “Griner”, et “Haha”-ikon på iOS, er “Face with Tears of Joy”-emojien på Android.

Nu mangler vi bare at Apple også tager sig sammen. iOS-brugere modtagere nemlig fortsat udskrevne reaktioner fra Android-brugere.

 

Sådan får du den nye Google Message

Ikke alle brugere har fået den nye iMessage funktion endnu. Men den er relativt nem at få fingre i, da det blot kræver, at man tilmelder sig Google Messages-betaen.

Relaterede artikler

Gå til Play-butikken, og søg efter Beskeder. Sørg for, at du har app’en (download den, hvis ikke), og rul derefter ned til “Deltag i betaen” på samme side. Tryk på “Deltag”, og tryk derefter på “Deltag” igen på pop op-vinduet.

 

Det kan tage et par minutter, før din konto føjes til betaversionen. Når du er tilføjet, bør du begynde at se reaktioner aktiveret som standard. Hvis ikke, kan du kontrollere indstillingen Show iPhone reactions as emoji i Beskeder ved at trykke på de tre prikker øverst til højre og derefter Indstillinger > Avanceret.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.