Samsung har nu holdt deres løfte og åbnet for mulighed for, at du kan bruge Samsung skærme sammen med Apple enheder – så nu kan du altså, hvis du har nyeste softwareversion på dit 2019 eller 2018 tv, bruge AirPlay til dit Samsung TV. Men det er ikke det eneste.
Apple TV app også klar
Udover AirPlay er der nu også åbnet for, at man kan installere og bruge den nye udgave af Apple TV appen på Samsung tv. Ideen med Apple TV appen er, at man skal kunne samle en her bunke indhold fra forskellige udbydere i samme app – både streaming tjenester, flow tv og meget andet.
Handikappet i Danmark
Apple TV appen er i Danmark mest “blot” iTunes’ samling af film, for der er endnu ikke adgang til eksempelvis tv-serier. Der er endnu heller ingen af de mere traditionelle indholdsudbydere der har meldt sig under fanerne, så der er ingen tv-programmer fra hverken DR eller TV2 eller nogen af de andre – og der er heller ingen rygter om, at de er på vej. Med andre ord er det en lidt begrænset oplevelse du får med Apple TV appen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

