×
GadgetsTophistorie

Nu kan du bruge to Subs på dit Sonos-system

Sonos åbner langt om længe for, at man kan bruge to subwoofere sammen med sit Sonos-system.

Sonos har i dag åbnet for en mulighed, der har været efterspurgt af mangen en Sonos-ejer, nemlig muligheden for at koble to subwoofere, Sonos Sub, på samme Sonos-system. Det gøres muligt med en opdatering af den såkaldte S2-software, der blev rullet ud tidligere i år.

Dual-Sub kan både installeres med Sonos Arc, Beam, Playbar, Playbase og Amp. Der er dog et men. Den ene Sub i systemet skal nemlig være en Sub Gen 3, som har den nødvendige processorkraft. 

Ifølge Sonos er Dual-Sub opsætningen “velegnet til dem, der ønsker endnu mere bas og omsluttende lyd til deres film, tv og musik i lidt større rum. Muligheden for at tilføje to Subs har gennem længere tid været efterspurgt af både brugere og installatører”.

Herhjemme har det længe irriteret undertegnede, at jeg måtte vælge mellem at sætte Sub op sammen med hjemmebiografen eller sammen med musik-højttalerne, der er parret i stereo. Nu kan jeg vælge en Sub til begge opsætninger … hvis jeg er villig til at betale.

Vi har ikke anmeldt Sub for sig selv, men den gør til gengæld en verden til forskel, hvis du ejer eksempelvis Sonos Arc, som du kan læse vores anmeldelse af her.

Bemærk: I skrivende stund har undertegnede ikke modtaget opdateringen, men Sonos lover i et skriv, at den vil være tilgængelig i dag.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.