Anmeldelse: Sonos Arc

Gennem de sidste par uger har jeg haft fornøjelsen af at have Sonos Arc stående under fladskærmen – og lad mig bare demontere enhver spænding: Sonos Arc er en fremragende soundbar. Den er på alle leder og kanter en forbedring over de øvrige tv-løsninger fra Sonos, men den er langt fra perfekt – og vil du klemme det bedste ud af Arc’en, kræver det, at du har resten af udstyret i din hjemmebiograf i orden. Ikke mindst selve tv’et er en væsentlig ingrediens, fordi Sonos desværre er sprunget over, hvor gærdet er lavest.

Nu med Dolby Atmos

Sonos Arc er et kæmpe skridt for Sonos. Som den fjerde tv-løsning efter Playbar, Playbase og Beam er det den første, der kan håndtere avanceret biograflyd i form af Dolby Atmos. Noget, brugerne har skreget efter i årevis. Arc’en er konstrueret til at udnytte både vægge og lofter til at fremtrylle en tredimensionel lydoplevelse i hjemmebiografen.

Sonos refererer til Arc som et såkaldt 5.0.2 system, hvilket dækker over, at den forsøger at skabe fem-kanals surroundlyd uden subwoofer, men med to højttalere der ”spiller opad”, som det kræves i Atmos. Nullet i ligningen kan dog ændres til et ettal ved at tilføje Sonos egen subwoofer til opsætningen. Der er netop kommet en ny udgave, men de to ældre versioner virker også fint med Arc’en.

Man kan endda ændre til et fuldfedt 5.1.2 system ved at tilføje to baghøjttalere – eksempelvis Sonos One eller de billige(re) Sonos | IKEA Symfonisk Boghylder – men Arc’en fungerer altså også ganske glimrende i majestætisk ensomhed.

• 

• 

• 

• 

Funktioner

Sonos Arc er 114 centimeter lang og ser bedst ud under fladskærme, der er mindst 55 tommer store. Den er lavet af plastisk hele vejen igennem og fås i sort eller hvid – og følger generelt det nedtonede design, som blev introduceret med Sonos One og videreført med Sonos Beam. Arc’en kan enten stå eller hænges op på væggen – sidstnævnte kræver dog at man investerer 600 kroner ekstra i et monteringsbeslag, der via en indbygget magnet fortæller lydbaren, at den hænger på væggen. Det justerer automatisk EQ’en til at dæmpe basresonansen fra væggen.

I vanlig Sonos-stil er der trykfølsomme områder på toppen af lydbaren, der udgør knapper til styring af afspil/pause, frem/tilbage og volumen. Et LED-lys (der kan slås fra via app’en) på midten fungerer som statuslampe og en anden LED i yderste højre side indikerer, om de fire mikrofoner, der bruges til digitale assistenter, lytter med. 

Komplet afhængig af fladskærmen

Bagsiden er lige så enkel. Ud over det obligatoriske strømstrik og et ethernet-stik har Arc’en kun et enkelt HDMI-stik, der skal tilsluttes tv’et. Og det er her, Sonos har valgt en nem løsning: Arc’en har ingen dekoder-egenskaber, så den er fuldstændig afhængig af det signal som fladskærmen kan levere. Understøtter dit tv ikke Dolby Atmos – og det er der faktisk ikke ret mange der gør – kan du under ingen omstændigheder få Atmos-lyd ud af Arc.

Andre soundbar-løsninger har to eller flere HDMI-stik, så kilden kan tilsluttes direkte til lydbaren. På den måde slipper man udenom tv’ets begrænsninger. Men ikke Arc’en. Det er, med andre ord, pænt vigtigt at undersøge, om dit tv kan håndtere Atmos inden du spæner ud og køber Arc. I hvert fald, hvis du håber på den totale Atmos-oplevelse.

Hertil skal det yderligere nævnes, at Dolby Atmos fås i to kvaliteter; en ”almindelig” Dolby Digital Atmos og en TrueHD hires-udgave, som også understøttes af Sonos Arc.

Men. Vil du have den fulde Atmos TrueHD-oplevelse kræver det, at tv’ets HDMI-stik understøtter eARC (ikke bare ARC, som er obligatorisk), samt at kilden – Blu-ray-afspilleren eller medieafspilleren – kan levere lyden i TrueHD. Det kan eksempelvis Apple TV 4K ikke; den leverer kun den almindelige DD Atmos lyd. Forvirret? Det kan jeg godt forstå. Det ER en jungle. 

I den nye Sonos S2-app, der udgives den 8. juni, får man heldigvis hjælp, idet app’en viser et Dolby Atmos logo, hvis den modtager Atmos-lyd. Hvis ikke logoet er der, er der ingen Atmos-lyd. Basta. Men den skelner ikke mellem DD Atmos og TrueHD Atmos.

Fuldstændig vild lydoplevelse

Jeg testede Sonos Arc sammen med LG’s eminente OLED 55B9-fladskærm, der er en af de få fladskærme, der understøtter både eARC og Atmos – og hillemænd for en oplevelse. Tjek introscenen i science fiction-filmen Gravity, hvis du vil overbevises om Atmos-formatets fortræffeligheder. Vraggods suser forbi og stemmer kører rundt mellem højttalerne, når astronauterne hvirvler rundt i rummet. Her kan man virkelig tale om lydsiden som en fjerde dimension i filmen.

Eller sæt Blade Runner 2049 eller Mad Max Fury Road på afspilleren og bliv blæst bagover i timevis. Gravity og Blade Runner 2049 testede jeg via Apple TV og den knapt så detaljerede Dolby Digital Plus-opløsning (se boks ovenfor), mens Mad Max Fury Road blev testet i fuldfed Atmos TrueHD via en Blu-ray-skive på en Xbox One S. Og jeg må være ærlig at sige, at man nok skal have bedre hifi-udstyr end Sonos leverer, hvis man virkelig vil kunne høste fordelene ved Atmos TrueHD-opløsningen.

Jeg havde også mulighed for at tilslutte både Sonos Sub og et sæt Sonos One som baghøjttalere til ligningen, og ja, det gør i den grad en forskel. Jeg vil hævde at baghøjttalerne er de vigtigste, da de virkelig spreder lyden ud. Og selv om Sonos Arc uden problemer kan levere rigeligt med bas, så fuldender Sub’en bare lydbilledet. Det er simpelthen kræs for ørerne – og jeg har genset adskillige af mine gamle film, alene fordi de får helt nyt liv med Arc’ens evner.

Når det er sagt, så fungerer Sonos Arc også glimrende uden ”ekstraudstyr”. Stemmer står klart og skarpt og fint adskilte i lydbilledet og Arc’en buldrer nok til at mavesure underboer vil kunne finde på at klage. Men altså, hvis surround vigtigt for dig, er der simpelthen ingen vej udenom. Baghøjttalerne er need to have – husk, at de relativt billige Sonos | IKEA Symfonisk-højttalerne er alt rigelige – mens Sub’en er nice to have.

Noget værd uden Atmos?

Men hvad så, hvis man ikke har ønsker om eller udstyr til Atmos? Arc fungerer naturligvis også som en helt traditionel soundbar med stereolyd og Dolby Digital 5.1, men er det noget værd? Svaret er et rungende ”ja”.  Jeg havde i en periode Sonos Arc tilsluttet et tv, der udelukkende kunne levere Dolby Digital 5.1-lyd og selv her leverede Arc en væsentlig bedre lydoplevelse end både Playbase og Beam, som jeg kunne sammenligne direkte med.

Der er ikke noget at sige til at Playbase hives af markedet; den er simpelthen blevet udmanøvreret af Arc – og min fornemmelse er, at det er det samme med Playbar. Jeg havde ikke mulighed for at sammenligne direkte med Playbar, men jeg tror ikke der er nogen grund til at græde snot over, at den forsvinder fra markedet. Arc leverer en meget overbevisende lyd – og så er den, efter min mening, langt kønnere end den bedagede Playbar.

Sød musik …

Til musik vil jeg altid foretrække et stereosystem, men Arc’en er bestemt ikke ueffen til musik heller. Bevares, lydbilledet bliver en kende snævert i forhold til to strategisk placerede højttalere, men takket være længden på Arc klarer den egentligt stereoseparationen ret godt – og igen giver Arc’en baghjul til både Playbase og Beam på rå lydkvalitet. Specielt efter at man aktiverer Trueplay-indstillinger fra app’en – men det er et must generelt.

Apropos musik, så kan jeg varmt anbefale et prøveabonnement på musiktjenesten Tidal, der nu streamer musik i Dolby Atmos. Endnu er udvalget pauvert, men igen leverer Atmos en fremragende lytteudvidelse – prøv bare med The Weeknds Blinding Lights. Lækkert. I særdeleshed med et par baghøjttalere koblet til.

Alt det andet …

Det er nemt at glemme, at Sonos Arc ikke bare er en soundbar, men en del af et helt multirums-økosystem. Men Arc er altså også udrustet med alle de små lækkerier, som vi er vant til fra Sonos, deriblandt AirPlay 2 understøttelse og adgang til de tre store digitale assistenter Google Assistant, Alexa og Siri. Og som på de øvrige Sonos-produkter fungerer det upåklageligt.

Specielt er Google Assistant en fornøjelse sammen med de fire glimrende mikrofoner, som Arc’en er udrustet med. Højttaleren opfanger fint ”okay Google” men virker ikke hypersensitiv, som andre højttalere, jeg har prøvet.

Der er nogle ting, der irriterer mig ved Sonos generelt og som også kunne være kommet Sonos Arc til gode. For det første er der den lavt hængende frugt: Hvorfor kan man stadig ikke bruge Trueplay-funktionen på en Android-telefon? Det virker fortsat kun på iOS-enheder. Det MÅ da kunne lade sig gøre at få Android med i loopet? Trueplay er så væsentlig for alle os, der ikke har tid eller lyst til at nørkle med finjusteringer af lyden, at det virker absurd at udelukke alle Android-brugere. Sæt i værk, Sonos!

i samarbejde med PriceRunner

For det andet er der wifi-delen. Til trods for en kolossal opdatering til S2, der i forvejen hægter ældre produkter af, så holder Sonos sig stadig til 2,4 GHz båndet; og med mindre du har en router med MIMO-teknologi så betyder altså, at Sonos-enhederne trækker hastigheden på alle 5 GHz-enheder på nettet ned. Hvorfor hulen har Sonos ikke brugt S2-opdateringen til at opgradere til 5 GHz? Man kunne jo snildt køre begge bånd i en periode.

Men det er generelle betragtninger. Helt konkret med Sonos Arc undrer det mig, at Sonos har udeladt understøttelse for DTS / DTS-HD, men det skyldes måske et licensspørgsmål? Bevares, DTS er ikke lige så udbredt som Dolby Digital Plus, men det ville være god stil.

iNPUT mener …

Når det så er sagt, så ændrer det ikke en disse på, at Sonos Arc er et forrygende produkt, som jeg uden tøven vil anbefale. Under optimale forhold – altså med et Dolby Atmos-kompatibelt tv, baghøjttalere og subwoofer – leverer Arc’en en helt uforlignelig lækker lytteoplevelse. Og selv hvis du ikke kan udnytte Atmos-delen er Arc er klar forbedring over de øvrige tv-løsninger fra Sonos. 

Hvis du er med på Sonos-vognen allerede og du har pladsen i stuen, er der slet ikke noget at rafle om; Arc er markant bedre end Beam. Du kan altid udvide med Atmos, Sub og baghøjtalere senere, hvis lysten og pengene er der. Så er der også noget at se frem til.