Nu kan du snart styre din VW direkte fra håndleddet

Snart kan du droppe bilnøglerne og styre din Volkswagen direkte fra håndleddet – VW gør klar til at rulle smartwatch-kontrol ud, så du kan låse, starte og køle bilen ned med et enkelt vip i armen.

Volkswagen-ejere kan snart droppe jagten på bilnøglerne i jakkelommen. Den amerikanske version af mærkets myVW-app får nemlig nu fuld understøttelse af Apple Watch og Wear OS – og funktionerne er alt andet end halvhjertede. Her taler vi om at låse bilen, blinke, dytte, tjekke status og endda fjernstyre klimaanlægget. Alt sammen direkte fra håndleddet.

Funktionerne rulles ud til de fleste VW-modeller fra årgang 2020 og frem, både el og benzin/diesel. Men der er én vigtig detalje: Du skal have et aktivt abonnement på Volkswagens connected-tjenester, f.eks. Remote Access eller VW Vehicle Insights.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Med andre ord: Smartwatch-magien er ikke gratis, men en del af VWs betalte digitale tjenester. Ifølge Volkswagen of America får smartwatch-ejerne adgang til en række nøglefunktioner:

  • Lås/oplås bilen med et tryk.
  • Få overblik over status, som om dørene er låst, og om bilen står korrekt sikret.
  • Blink og dyt, hvis du har glemt, hvor du parkerede.
  • Elbilejere kan styre opladning, se ladestatus og starte klimaanlægget på afstand.
  • Benzin- og dieselmodeller får mulighed for fjernstart (hvis bilen understøtter det) samt visning af brændstofniveau.

Altså mange af de funktioner, der normalt gemmer sig i appen på telefonen, flytter nu op på armen – hvor de er endnu hurtigere at bruge.

Kommer det til Danmark?

Det store spørgsmål. VW har endnu ikke bekræftet, om smartwatch-styringen også kommer til den europæiske myVW-app. Men historisk set plejer funktionerne at krydse Atlanten – før eller siden.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

iNPUT følger sagen tæt og opdaterer, så snart Volkswagen melder nyt.

Indtil da kan du godt begynde at forestille dig fremtiden: Hvor du lige starter klimaanlægget på vej ned til bilen … uden at løfte andet end dit håndled.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.