Da Samsung præsenterede sin Galaxy Ring i januar fik den masser af opmærksomhed, da det var første gang at en større producent gik ombord i intelligente ringe. Men den er stadig ikke kommet på markedet og nu er den blevet overhalet indenom. Nemlig af Oura Ring der netop er kommet til salg herhjemme.
Og i modsætning til Samsung Galaxy Ring, der kun fungerer sammen med Samsungs egen hardware, kan Oura Ring også bruges sammen med en iPhone.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Ringen har sit ophav i Finland og kombinerer aktivitets- og søvndata til en såkaldt “readiness-score”, der giver dig en indikation af, hvor “parat” din krop er til aktivitet. Eller om du hellere bør slappe lidt af.
Derudover har den puls-, blodilt-, søvn- og stressovervågning, samt en batterilevetid på op til syv dage. Den kan dele data med en række apps og enheder, herunder Apple Health, Google Fit og Strava.
Oura Ring er kompatibel med både Apple Health og Google Fit. Lige som andre wearables kan Oura Ring fås i forskellige farver og faconer, der passer til dit outfit. Prisen starter ved 2.699 kroner, men stiger hurtigt, hvis du vil have den i eksklusive materialer. Eksempelvis koster udgaven i roseguld 4.899 kroner.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Det er Elgiganten , der har taget Oura Ring på hylderne herhjemme. De lover, at den er på lager i adskillige af deres varehuse, så man kan prøve ringen inden man køber. Den følger nemlig ikke standardstørrelsen på ringe.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN