Nu vil forsikringsselskaberne også have en bid af den lukrative forretning med at installere ladebokse hjemme hos de nye danske elbilister. Fra og med i dag kan LB Forsikrings (Lærestandens Brandforsikrings) 400.000 medlemmer nemlig købe en privat ladeløsning som tillæg til deres forsikringer. Løsningen er udviklet i samarbejde med operatøren Spirii, der leverer platformen bag. LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, ønsker med satsningen at konsolidere sin position som det mest attraktive forsikringsselskab for el- og plug-in hybridbiler:
– Vores flere hundrede tusinde eksisterende og potentielle medlemmer står over for en stor ændring i måden, vi transporterer os på. Skiftet fra fossil til elbiler er en af de helt afgørende grundsten i den grønne omstilling. Vi vil både gerne bidrage og hjælpe vores medlemmer med at foretage det skifte. Her er infrastrukturen for ladestandere et ekstremt vigtigt element. Vi ved fra dialog og undersøgelser, at rigtig mange af vores medlemmer går med seriøse tanker om at skifte fra fossil til elbil. Derfor er det naturligt for os at tage dette skridt sammen med vores medlemmer, siger Philip Wegloop, produktdirektør i LB Forsikring.
Største transformation på bilmarkedet
Hos Spirii er man, naturligt nok, begejstret for LB Forsikrings indtræden på markedet:
Artiklen fortsætter efter annoncen

