Mercedes er i gang med at varme op til næste års lancering af deres nye generation af elbiler, Mercedes CLA. I en nylig test udfordrede selskabets ingeniører en næsten produktionsklar prototype ved at tage den på en omfattende 24-timers køretur, hvor målet var at dække så mange kilometer som muligt.
Testen fandt sted på Nardò Ring i Italien. Den nye elbil er baseret på en avanceret 800-volts platform, der skal sikre en imponerende hurtig opladning. Mercedes’ ingeniører fulgte en speciel strategi kaldet “oplad og kør,” som gjorde det muligt at maksimere køretiden.
Strategien involverede flere kortere opladninger i stedet for færre lange stop, hvor hver opladning gav en mindre mængde energi ad gangen. Med bilens boost-funktion kan den tage en højere indledende opladningseffekt ved hurtigopladere, hvilket gør det muligt at oplade med en højere gennemsnitseffekt ved hvert stop og dermed bruge mere tid på vejen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

