Elektronik

Ny OnePlus Nord-telefon den 4. april

OnePlus Nord CE 3 Lite 5G lanceres den 4. april sammen med nye OnePlus Nord Buds 2.

OnePlus Nord CE 3 Lite

OnePlus er så småt klar med en ny model i OnePlus Nord-serien. En serie, der efterhånden er blevet så omfangsrig, at vi har mistet overblikket. Den nye model hedder OnePlus Nord CE 3 Lite 5G. Efter den officielle grafik at dømme, henvender den sig til en yngre kundegruppe.

Telefonen lanceres officielt ved  online-eventet Larger than  life – A OnePlus Nord Launch Event, den 4. April klokken 14.30. Her lanceres også et nyt sæt hovedtelefoner i form af OnePlus Nord Buds 2.

OnePlus skriver i pressematerialet at:

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Den nye OnePlus Nord CE 3 Lite 5G kombinerer OnePlus’ hurtige og smidige oplevelse med nøglefunktioner fra dens forgængere i Nord-serien. Smartphonen kommer desuden i et nyt design, der byder på en frisk lime-farve og et simpelt kameralayout bestående af to cirkler.”

OnePlus Nord CE 3 Lite

MERE OM SAMME EMNE:

OnePlus har endnu ikke delt nogen informationer om telefonens bestykning. Men kender vi kineserne ret, vil informationerne komme dryppende i løbet af de næste uger.

De har gjort det muligt at tilmelde sig informationer på hjemmesiden.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.