Svensk-kinesiske Polestar har afsløret, at deres tredje model, en stor elektrisk SUV der fornuftigt nok kaldes Polestar 3, kommer til næste år. Designet på den nye 3’er skal yderligere adskille Polestar fra Volvo-brandet og den skal være et alternativ til store el-flydere som Tesla Model X, Audi e-tron, Jaguar i-Pace og Mercedes EQC.
Umiddelbart ser dog ud til, at Polestar 3 primært skal laves for at tækkes amerikanerne. I hvert fald meddeler Polestar samtidig, at modellen skal bygges i Ridgeville, South Carolina, i en af de mest avancerede bilfabrikker i USA.
– Polestar 3 vil blive bygget i USA til amerikanerne. Fra nu af er USA ikke et eksportmarked men et hjemmemarked. Vi har bilerne, og vi har evnen til at producere dem, udtaler Polestar CEO Thomas Ingenlath.
Artiklen fortsætter efter annoncen




