Det lyder næsten for godt til at være sandt. En ny type batteri, der ikke fylder eller vejer mere end de nuværende, men giver elbilen næsten dobbelt rækkevidde. Et sådant batteri er Gemini 001, hævder batteriproducenten Our Next Energy, One, der har bygget og testet en prototype.
Det amerikanske firma installerede Gemini 001 i en Tesla Model S og det gav bilen en rækkevidde på 752 mil (1.210 kilometer) på en enkelt opladning, fortæller de. Firmaet kørte bilen på en længere tur gennem Michigan og forevigede turen på video (se den længere nede på siden).
Normalt har Tesla Model S en rækkevidde på 637 kilometer. Batteripakken er på omkring 103,9 kWh. Gemini 001 batteriet er på 207,3 kWh og er udstyret med selskabets egen batteristyring. Ifølge selskabet var der ikke nævneværdig varmeudvikling under turen. Batteriet holdt sig på omkring 32 grader og krævede ikke aktiv køling.
Artiklen fortsætter efter annoncen

