Det er ikke en traditionel mobilproducent, der står bag The Boring Phone. Det er heller ikke Elon Musks The Boring Company. Den grønne farve på skærmen giver til gengæld et hint. Det er nemlig den nederlandske ølproducent Heineken, der sammen med amerikanske Bodega, har udgivet telefonen. Og den er bevidst kedelig. Hvorfor?
“I en verden, hvor smartphones bliver for interessante, tager ‘The Boring Phone’ tingene tilbage til det grundlæggende uden adgang til internettet, sociale medier eller andre apps,” hedder det i pressemeddelelsen. Altså en telefon, der primært skal bruges til opkald.
Strengt taget er det HMD Global, der har lavet telefonen for de to virksomheder – altså dem, der ejer Nokia-brandet. De har lavet en klaptelefon, der er stort set renset for moderne funktioner. Selv om den har en 4G-forbindelse, er der ikke meget at buge den til.
Artiklen fortsætter efter annoncen



