OpenAI er ved at gøre virkelighed af Sam Altmans største drøm – og måske vores største hovedpine. Sammen med Nvidia har selskabet netop offentliggjort en plan om at opbygge AI-infrastruktur på mindst 10 gigawatt. Til sammenligning bruger de største datacentre i dag mellem 50 og 100 megawatt.
Med andre ord: OpenAI vil bygge noget, der er hundrede gange større end de datacentre, vi kender i dag. Eller sagt på en mere håndgribelig måde – det kræver lige så meget strøm, som ti atomkraftværker producerer.
100 milliarder dollars – og så er vi først i gang
Nvidia pumper op mod 100 milliarder dollars i projektet, og første fase – én enkelt gigawatt – skal være i drift i anden halvdel af 2026. Resten følger efter, og i fuld skala taler vi om en investering, der ifølge branchekilder kan løbe helt op mod 500 milliarder dollars.
“Alt begynder med compute,” lød det fra Sam Altman i forbindelse med offentliggørelsen. For ham handler det ikke kun om flere servere, men om at bygge fundamentet for fremtidens økonomi.
AI er blevet en energisluger
OpenAI er ikke alene om at gå i atomretning. Microsoft har allerede indgået aftaler om at genstarte en reaktor ved Three Mile Island, og Amazon har købt sig ind ved en atomkraftstation i Pennsylvania. Alle jagter den samme ressource: stabil, massiv og CO2-fattig strøm.
Og det bliver nødvendigt. Ifølge Det Internationale Energiagentur brugte verdens datacentre allerede i 2024 omkring 1,5 procent af al global elektricitet. Med projekter i denne størrelsesorden kan AI alene presse det tal i vejret markant – og lægge yderligere pres på elnettet.
Nvidia jubler – miljøet sukker
Nvidias aktiekurs steg straks fire procent på nyheden, og Nvidia-bossen Jensen Huang kaldte projektet for ”gigantisk”. Men udenfor Silicon Valley rejser der sig spørgsmål: Kan vi tillade, at én enkelt techgigant bygger datacentre, der sluger strøm som hele storbyer?
OpenAI har nu 700 millioner aktive brugere om ugen, og behovet for flere servere er til at få øje på. Men når energiregningen svarer til ti atomreaktorer, kan det være svært ikke at spekulere på, hvem der i sidste ende kommer til at betale prisen – økonomisk og klimamæssigt.