Har du forelsket dig i Polestar 2 elbilen, er der godt nyt. Svensk-kineserne har udvidet fra en enkelt til tre varianter og samtidig sænket priserne, så det bliver nemmere at komme i nærheden af bilen, der kommer til Danmark senere på året. Det har de blandt andet gjort ved at gøre de tre forskellige udstyrspakker valgfri. Ideen er at presse prisen ned og gøre det muligt at tilpasse udstyret efter behov.
Den oprindelige udgave af Polestar 2 hedder nu Long Range Dual Motor (hvor har vi hørt det før?). Den er blevet sænket i pris fra 59.000 euro til 51.500 euro. Det var den udgave, der herhjemme var prissat til 449.000 kroner. Til gengæld har den “mistet” udstyrspakken, der nu skal tilkøbes. Der er tre at vælge mellem og priserne svinger mellem 3.500 og 6.000 euro (se overblik nedenfor).
Samtidig introduceres to nye Polestar 2 varianter til en lavere pris. Den billigste model bliver Standard Range Single Motor, der både har mindre batteri, motor, rækkevide og altså pris. De danske priser er endnu ikke meldt ud, men den koster 45.500 euro + udstyrspakke.
Artiklen fortsætter efter annoncen

