Nu kan PS5 Pro forudbestilles, med en lancering i november måned.
Tidligere på måneden præsenterede Sony en stærkere udgave af PlayStation 5, nemlig PlayStation 5 Pro. Den nye konsol er bla. 45% stærkere i ren grafisk ydelse og den har Ai-baseret opskalering (PSSR), samt mulighed for at afvikle spil i 4K/120 Hz eller helt op til 8K.
For kort tid siden blev der desuden introduceret en 30-års jubilæumkollektion i begrænset antal. Kollektionen inkluderer bla. et PS5 Pro bundle, en PS5 Slim, PS Portal, samt DualSense/DualSense Edge controllere i det klassiske grå PlayStation-design.

Priser og lancering
PS5 Pro kan forudbestilles nu ved forhandlere såsom Elgiganten, Power, Bilka og Proshop, til vejledende pris på 6.400 kroner. Dertil kan et diskdrev tilkøbes til en pris på 1.099 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

