Rockstar Games, der også står bag Grand Theft Auto-serien, udgav det første Red dead Redemption helt tilbage i 2010 til forrygende anmeldelser og flotte salgstal. Så da de annoncerede, at der var en 2’er på vej, var begejstringen stor og efteråret 2017 kunne ikke komme hurtigt nok.
Forsinket … som de plejer
Desværre har Rockstar så lige forkyndt, at spillet først udkommer til foråret 2018. Ingen, der kender Rockstar, kan dog være synderlig overraskede. Firmaets spil er stort set altid forsinkede.
På grund af den kolossale succes med GTA kan Rockstar stort set tillade sig at gøre som det passer dem. Deres seneste Grand Theft Auto V fra 2013 har solgt mere end 11 millioner eksemplarer og indtjent Rockstar næsten en milliard dollars. Det første Red Dead Redemption har siden udgivelsen i 2010 solgt over 15 millioner eksemplarer.
Artiklen fortsætter efter annoncen







