Hvis du for nylig har stået på en station og set en indpakket check-in-stander med beskeden “Det fysiske rejsekort lukker”, er du ikke alene om at undre dig. Rejsekorts nye kampagne har sat gang i en heftig debat, fordi budskabet for mange lyder som et farvel til plastikkortet – uden at nævne, at der faktisk kommer en fysisk afløser. Kritikken går på, at den slags kommunikation rammer helt almindelige brugere, der enten ikke har en smartphone eller ikke ønsker at bruge den som billet.
På rejsekort.dk mødes brugerne med samme budskab: Appen er fremtiden, kortet lukker i maj 2026. Først når man dykker ned i detaljerne, dukker forklaringen op om, at et nyt såkaldt Basiskort er på vej. Den information er dog gledet for mange, ikke mindst forældre, der på sociale medier fortæller, at de bliver bekymrede for, om deres børn nu skal have en dyr smartphone med i skole for at kunne tage bussen.
I Journalistens podcast Budskab siger retorisk rådgiver Nanna Vestgård, at kampagnen fremstår unødigt dramatisk og kan skabe misforståelser. Hun vurderer, at mange brugere ganske enkelt tror, at den fysiske mulighed forsvinder helt, når Rejsekort taler om ”lukning”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

