Teknologi

Alt om Basiskort – Rejsekortets afløser

Når Rejsekortet lukker i 2026, tager et nyt system over. Basiskortet bliver den fysiske billet for alle, der ikke vil eller kan rejse med apps.

Basiskort

Rejsekortet synger på sidste vers. I maj 2026 bliver det blå kort officielt pensioneret, og vi skal alle helst bruge Rejsekort appen i stedet. Men for dem, der ikke vil – eller kan – rejse med apps, kommer deres nyt fysisk alternativ, nemlig Basiskort.

Basiskortet henvender sig til dem, der ikke har smartphone, ikke bryder sig om digitale løsninger eller bare ønsker 100 procent anonymitet.

“Det skal altid være muligt for alle at købe billet og rejse med bus, tog og metro – også uden apps,” lyder meldingen fra Rejsekort & Rejseplan A/S, der står bag det nye system.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye gule standere – Danmarks Checkpunkter

Det nye kort får følgeskab af nye, gule standere, kaldet Checkpunkter, der erstatter de velkendte blå kortlæsere. Her skal du – præcis som før – checke ind og ud, men nu gælder det også, hvis du skifter transportmiddel undervejs. Én stander klarer det hele: både ind- og udtjek.

De første Checkpunkter bliver testet i efteråret 2025 i Aarhus’ bybusser, udvalgte Movia-busser i København og på enkelte tog- og metrostationer. Fra starten af 2026 er systemet klar til brug i hele landet, loves det.

Sådan fungerer Basiskortet

Selve kortet fås i to udgaver:

  • Personligt kort, hvor du knytter dit betalingskort til og betaler én gang om dagen for dagens rejser.
  • Anonymt kort, som kan købes kontant i udvalgte 7-Eleven-butikker og salgssteder. Her kan du tanke op med kontanter – uden registrering.

Priserne bliver de samme som med det nuværende Rejsekort, og mængderabat i Vestdanmark fortsætter. Pensionister og handicapkunder rejser automatisk til reduceret pris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Det nye system sender dagligt en kvittering på e-mail, og du kan følge dine rejser og betalinger via selvbetjeningen på rejsekort.dk.

Hvornår kommer Basiskortet?

Planen er, at alle danskere kan få et Basiskort i første halvdel af 2026. Herefter vil de gamle Rejsekort-læsere blive udfaset, og Rejsekortet – som vi kender det – lukker endeligt i maj.

Kort fortalt: forskellen mellem Rejsekort og Basiskort

FunktionRejsekortBasiskort
Kan tankes op manuelt/automatisk✔️❌
Betaling sker automatisk via betalingskort❌✔️
Pris vises på stander✔️❌
Check ind/ud på samme stander❌✔️
Mulighed for anonymt kort✔️✔️
Gældende i hele landet✔️✔️ (undtagen Bornholm)

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.