Renault-gruppens elbilafdeling Ampere har indgået et samarbejde med amerikanske Stratus Materials om at udvikle en ny type kobolt-fri battericelle, skriver selskaberne i en pressemeddelelse. Den nye teknologi – med det tekniske navn LXMO (Lithium x Manganese Oxide) – kan ifølge de to selskaber levere op til dobbelt så høj energitæthed som de mest udbredte batterityper i dag, samtidig med at prisen falder og sikkerheden øges.
Det er ikke småting, for kobolt er både dyrt og problematisk. Udvindingen sker typisk i Congo under kritiserede arbejdsforhold, og råstoffet udgør en væsentlig del af prisen på de batterier, som sidder i elbiler i dag.
“Ampere kigger nøje på kobolt-frie materialer, fordi de kan kombinere høj ydelse med lavere pris, bedre sikkerhed og længere levetid,” siger Nicolas Racquet, VP for Vehicle & Powertrain Engineering hos Ampere, i pressemeddelelsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

