×
ElbilerTophistorie

Så er danske priser på Cupra Born klar

Cupra Born, der er VW ID.3'erens sportsfrække søster, får en startpris på 249.990 kroner og vil kunne fås i tre varianter herhjemme.

Den er frækkere og mere sporty end søsterbilen Volkswagen ID.3, men den er faktisk billigere. Spanske Seat, der står bag Cupra-brandet, er klar med de danske priser på Cupra Born, der under de anderledes linjer er helt identisk med ID.3’eren.

Prisen for indstigningsmodellen med 150 heste bliver 249.990 kroner. Den har en rækkevidde på op til 349 kilometer (WLTP) og en ladeeffekt på 7,2kW / 50 kW (AC/DC).

Den fås også i en højere udstyrsvariant med navnet Cupra Born High til 264.990 kroner. Endelig fås High-udgaven også i en udgave med flere heste og større batteripakke. Den koster fra 289.990 kroner. Her en tabel, der forhåbentlig gør det mere overskueligt:

ModelHestekræfterBatteri (netto)RækkeviddeLadeeffekt (AC/DC)Pris
Cupra Born 45150 hk45 kWh349 km7,2kW / 50kW249.990 kr.
Cupra Born High 45150 hk45 kWh349 km7,2kW / 50kW264.990 kr.
Cupra Born High 58204 hk58 kWh421 km11 kW / 100 kW289.990 kr.
* Med ekstraudstyr

Forskellen på Cupra Born 45 og Born High 45-udgaverne er udstyret. Helt præcis har High-udgaverne som standard følgende udstyr, der ikke følger med i den billigste basisudgave:

  • Adaptiv fartpilot+ med fartbegrænser.
  • Fjernlysassistent.
  • Trafikskilte genkendelse.
  • Indbygget navigation i 12″-skærmen.

En komplet liste over standardudstyr kan hentes her (PDF, åbner i ny fane).

Som det ses, er ladekapaciteten ikke just imponerende på 45-modellerne. Man kan dog tilkøbe 100 kW DC-opladning for 5.000 kroner. Det hjælper lidt på sagerne.

Uvist af hvilken grund har Seat valgt ikke at tage den største model til Danmark; den har 77 kWh batteri og rækkevidde på op til 540 km.

Vi har tidligere lavet en videopræsentation af bilen, den kan du se her:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.