Da Cupra Born blev lanceret i 2021, markerede den startskuddet på mærkets elektriske æra. Nu er næste kapitel klar. Cupra har i dag præsenteret en opdateret udgave af elbilen – med nyt design, flere teknologiske funktioner og en rækkevidde, der i bedste fald nærmer sig 600 kilometer.
Den nye udgave bygger videre på den eksisterende model, men er opdateret både visuelt og teknisk. Samtidig introducerer Cupra en ny topversion, Born VZ, som bliver den mest kraftfulde udgave til dato. Produktionen starter i andet kvartal 2026 i Zwickau i Tyskland, mens de første biler forventes at ramme markedet hen over sommeren.
Mere rækkevidde og flere kræfter
Den opdaterede Cupra Born kommer i tre forskellige drivlinjer. Basisversionen leverer 140 kW, mens en mellemversion yder 170 kW. Øverst i programmet ligger den nye VZ-variant med 240 kW – svarende til 326 hestekræfter. Topmodellen accelererer fra 0 til 100 kilometer i timen på 5,6 sekunder og har en elektronisk begrænset topfart på 200 km/t.
Artiklen fortsætter efter annoncen



