Okay, overskriften er en kende skarpt skåret, men tal viser, at har man først fået en Sonos-højttaler inden for dørene, så er der mere end 60 procents risiko for, at der flytter flere Sonos-produkter ind. Det viser tal, som er blevet offentliggjort af Sonos selv i forbindelse med firmaets ønskede børsnotering. Det er en imponerende brand-loyalitet.
Tallene er interessante fordi det er første gang, vi får et så eksakt indblik i Sonos’ regnskabsbøger. Blandt andet oplyses det, at selskabet har omsat for knapt en milliard dollars i det seneste regnskabsår. Det område, der dækker Danmark, Sverige, Norge og Tyskland stod for 12 procent af omsætningen.

6,9 millioner Sonos-hjem
Det oplyses også, at der per 1. marts 2018 var 6,9 millioner registrerede hjem med Sonos-højttalere installeret – og af disse var der mere end en Sonos-højttaler i 61 procent af tilfældene. Faktisk har 17 procent af hjemmene mere end fem aktive Sonos-højttalere!
Artiklen fortsætter efter annoncen

