×
GadgetsTophistorie

Samsung klar med “lillebror” i S20 serien: S20FE

Samsung arbejder hårdt for at tilpasse deres serie til konkurrencen fra både Apple og især de kinesiske brands Huawei og OnePlus, der begge laver nogenlunde tilsvarende mobiler, dog til en noget lavere pris. Samsungs nyeste våben i den krig lancerer de i dag: Samsung S20FE. FE står for Fan Edition, fordi Samsung hævder at have lyttet til sine fans da de sammenstykkede den nye telefon, som de også kalder en topmodel.

Fornuftige specifikationer

Galaxy S20FE er ganske veludrustet på specifikationerne. De er samlet i skemaet herunder:


KILDE: Samsung Nordic

Den største forskel på de andre modeller i S20 serien og S20FE er, at skærmen har en noget lavere opløsning med sine 1080 x 2400. Samsung har også skåret mængden af digital zoom ned fra 100x til 30x – men det skal siges, at de 100x også var lidt i overkanten. (Læs vores anmeldelse af Samsung Galaxy S20 Ultra her.)

Lige lidt for dyr

Galaxy S20FE har rigtigt mange gode specifikationer, men skærmen er noget dårligere end det, der sidder i topmodellerne i S20 serien. Desværre har de valgt at prissætte den, så det stort set ikke kan betale sig at købe den: S20FE begynder ved 5.199 kr. for LTE (4G) udgaven, og hele 5.999 kr. for 5G udgaven. I skrivende stund står den “rene” S20 i 5G udgaven til 5.865 kr. på prissammenligningstjenester. Så med mindre Samsung sætter prisen drastisk ned på den nye telefon – eller du simpelthen bare MÅ have en lyserød udgave – så bliver det et svært salg. Vi får formentlig S20FE til test her på redaktionen, så vi kan give dig en rigtig anmeldelse ganske snart.

Du kan læse mere om Samsung Galaxy S20FE her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.