×
GadgetsTophistorie

Samsung lancerer nye topmodeller: Galaxy Z Fold3 5G og Galaxy Flip3 5G

Samsung

I dag er dagen for alle jer, der bare elsker at klaske telefonen på ved at smække den sammen! Samsung lancerer nemlig to nye telefoner, der begge kan foldes: Galaxy Z Fold3 og Z Flip3. To meget forskellige formfaktorer – og til to meget forskellige målgrupper. Begge telefoner kommer med den nyeste version af Samsungs One UI – nu i version 3.

Samsung Galaxy Fold3 – til phablet-elskeren

Hvis du bare elsker en stor skærm, så er det Fold3 du skal have fat i. Det er 3. generation af Fold telefonerne, og der er masser af nyheder – og for første gang er den forreste skærm stort set tilsvarende en “rigtig” almindelig smartphone.

Galaxy Z Fold3 har en 7,6” Infinity Flex skærm. Ved at anvende færre pixels over kamerahullet på den inderste skærm får du et fuldskærmsareal uden et forstyrrende kamerahul. Takket være den nye Eco-skærmteknologi er skærmen 29 % lysere, men bruger mindre energi end den foregående generation. Og med en opdateringshastighed på 120Hz får du hurtigere respons, når du bruger skærmen.

Galaxy Z Fold3 fås i farverne: Phantom Black, Phantom Green og Phantom Silver.

Galaxy Z Flip3 – en stor skærm i en lille telefon

Med Galaxy 3 Flip3 får du en ganske anderledes oplevelse end med Galaxy Z Fold3. Den ydre skærm på Galaxy Z Flip3 har et nyt design og er fire gange så stor som tidligere, hvilket gør skærmen nemmere at bruge og flere funktioner tilgængelige, selv når telefonen er foldet.

Galaxy Z Flip3 tilbyder nogle af Samsungs nyeste kamerafunktioner. Brugeren kan tage håndfri selfies med Flex-tilstand eller bruge Quick Shot, som hurtigt tager et foto eller en video uden, at skærmen skal foldes ud. Den nye skærm med 120Hz opdateringshastighed gør det let at scrolle og dele fotos og videoer. Den store ydre skærm gør det også lettere at se eksempler på motivet, når du tager billeder og selfies.

Telefonen kommer i de fire farver: Neutral Cream, Trendy Green, Trendy Lavender og Phantom Black.

Pris og tilgængelighed

Galaxy Z Fold3 fra DKK 14.199

Galaxy Z Flip3 fra DKK 8.199

Galaxy Buds2 DKK 1.199

Begge telefoner vil kunne købes fra 27 august, men kan forudbestilles fra i morgen. Forudbestilling af Galaxy Z Flip3 kan findes her og for Galaxy Z Fold 3 her.

Herunder er specifikationerne på de to telefoner (Kilde: Samsung)

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.