Elektronik

Samsung lancerer ny “billig” Galaxy, men den rigtige S26 fås billigere

Samsung Galaxy S26 FE lander nu i Danmark med stor skærm, syv års opdateringer og masser af AI. Men prisen på 6.299 kroner er svær at forsvare, når Samsungs bedre S26-modeller allerede sælges billigere.

galaxy

Samsung har sendt Galaxy S26 FE på gaden i Danmark. FE står for Fan Edition og skal traditionelt give noget af oplevelsen fra Samsungs dyre Galaxy S-modeller til en lavere pris. Problemet er bare, at markedet har overhalet Samsung.

Galaxy S26 FE koster officielt fra 6.299 kroner med 128 GB lagerplads. Samtidig kan den almindelige Galaxy S26 med 256 GB og 12 GB RAM i skrivende stund findes fra omkring 4.900 kroner, mens den større Galaxy S26+ med 256 GB kan findes fra omkring 5.900 kroner.

Dermed kan man altså købe Samsungs rigtige flagskibsmodel – med dobbelt lagerplads – billigere end den nye spareudgave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

S26+ gør det ekstra svært

Særligt Galaxy S26+ er et problem for den nye FE-model. Begge telefoner har en 6,7 tommer skærm, et batteri på 4.900 mAh og 45 watt opladning. Men S26+ har en skarpere QHD+-skærm med op til 2.600 nits lysstyrke, 12 GB RAM og den nyere Exynos 2600-processor. S26 FE må nøjes med FHD+, op til 1.900 nits, 8 GB RAM og sidste års Exynos 2500.

Kameraerne fortæller samme historie. S26 FE får et hovedkamera på 50 megapixel, 12 megapixel ultravidvinkel og et 8 megapixel telefotokamera med 3x optisk zoom. Det er meget tæt på forgængeren Galaxy S25 FE, og de første internationale hands-on-indtryk peger netop på de meget begrænsede hardwareforbedringer.

Den største reelle opgradering er processoren.

Samsung satser på software

Til gengæld får S26 FE Samsungs nyeste software. Den kommer som den første S26-model direkte med Android 17 og One UI 9 samt nye AI-funktioner som My FanCam, forbedret Photo Assist, Now Brief og Now Nudge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samsung lover samtidig syv generationer af Android-opgraderinger og syv års sikkerhedsopdateringer. Købere får desuden seks måneders Google AI Pro med Gemini Omni og 5 TB lagerplads inkluderet.

Det gør ikke Galaxy S26 FE til en dårlig telefon. Tværtimod ligner den på papiret en solid Samsung-mobil med stor AMOLED-skærm, IP68, trådløs opladning og lang softwaresupport.

Men til 6.299 kroner er det svært at se, hvem der bør købe den lige nu. Selv Samsungs egne ældre og bedre modeller underbyder den allerede.

MERE OM SAMME EMNE:

Galaxy S26 FE kan købes i Danmark fra 28. august i farverne Blueberry, Graphite og Pistachio. Startprisen er 6.299 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.