Underholdning

Se traileren til Taylor Sheridans spionserie Special Ops: Lioness

Skaberen af Yellowstone står bag Special Ops: Lioness, der blandt andet har Morgan Freeman og Nicole Kidman på rollelisten. Se traileren her.

Foto: Lynsey Addario/Paramount+

Taylor Sheridan har stået bag adskillige seriesucceser de seneste år. Heriblandt westerndramaet Yellowstone og dets spinoffs, men også Tulsa King og The Mayor of Kingstown. Næste opus er i spiongenren, når Special Ops: Lioness har premiere til juli.

Læs også: Star Wars: Ahsoka får premiere til august

Serien tager afsæt i virkelige hændelser og fortæller om CIA-programmet Lioness. Et program hvis formål var at komme tæt på terroristernes koner og døtre. I serien ledes programmet af Kaitlyn Meade (Nicole Kidman) og Donald Westfield (Michael Kelly). I marken følges Joe (Zoe Saldaña), som forsøger at balancere arbejds- og privatliv, mens hun er i spidsen for CIA’s kamp mod terrorisme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden Taylor Sheridan blev lig med store serier, skrev han primært filmmanuskripter. Herunder til anmelderroste Wind River og Sicario-filmene.

Serien har premiere på SkyShowtime senere i år. Der er ikke offentliggjort en endelig premieredato.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.