Sonos varsler nu prisstigninger på udvalgte produkter. Det sker midt i et comeback-år, hvor firmaet forsøger at rejse sig efter en uheldig softwareopdatering og aflyste produktlanceringer. Og årsagen? Politik og toldsatser.
Ifølge Sonos’ nye topchef, Tom Conrad, tvinger nye amerikanske toldsatser virksomheden til at overveje prisjusteringer senere på året. Præsident Donald Trump indførte i sidste uge afgifter på elektronik fra blandt andet Malaysia og Vietnam – to af de lande, hvor Sonos får produceret dele af sine produkter.
“Vi arbejder tæt sammen med vores produktionspartnere og salgskanaler om at dele byrden, men det står klart, at vi bliver nødt til at hæve priserne på visse produkter,” sagde Conrad under Sonos’ seneste regnskabsopkald.
Artiklen fortsætter efter annoncen

