Elektronik

Sonos vil give dig musikken med ud i verden

Sonos One
Sonos One har ingen fysiske knapper – men seks mikrofoner.

Sonos har sat kadancen betydeligt op det seneste år, hvor firmaet har lanceret hele tre nye produkter (Playbase, One og Beam), men det er angiveligt ikke nok. Der er flere produkter i vente – og det kan meget vel være produkter, som vil kunne bruges ude i det fri, langt væk fra det wifi-netværk som ellers har været Sonos livline. I et interview med det amerikanske magasin Wired giver Sonos-produktchefen Nick Millington, hint om, at Sonos kan skabe sine første højttalere og lydprodukter designet til at forlade huset.

“Hjemmet er ikke det eneste sted, hvor du lytter til musik. Der er mange steder, hvor du lytter til musik. Så jeg vil sige, uden at give for mange indikationer af vores roadmap, at det er en af de nøgletemaer, vi arbejder på,” siger Millington til Wired.

Han vil dig ikke uddybe, om det endnu kun er ideer eller om der er konkrete produkter under udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Overalt hvor du har lyst til at høre musik – i forskellige rum i hjemmet såvel som uden for hjemmet – vil vi have et produkt, der passer til det scenarie”.

Pressemøde under IFA-messen

Om det betyder, at Sonos har planer om hovedtelefoner, transportable højttalere eller noget helt tredje, må tiden vise.

MERE OM SAMME EMNE:

I første omgang har Sonos indkaldt til et pressemøde under IFA-forbrugermessen i Berlin i slutningen af august. iNPUT er naturligvis til stede under arrangementet, hvor vi i hvert fald forventer at høre mere om Alexa- og Google Assistant-integrationen i de danske Sonos-produkter.

Hold øje med nyhederne på dette site.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: